SERVIETFOLDNING - 12 Inspirerende Ideer til Din Borddækning
+ 1 bonus foldning til konfirmationen
At folde servietter på smukke og kreative måder kan virkelig løfte stemningen ved din fest, om det er et bryllup, en barnedåb, konfirmation, eller en hyggelig middag med venner og familie. I denne guide viser vi dig 12 forskellige servietfoldninger, som er nemme at lære og kan tilpasses enhver festlig lejlighed. Vi har samlet både papir- og stofservietter, der kan bruges til alt fra rustikke middage til elegante bryllupper. Nederst i indlægget kan du også finde vores bonus video hvor du kan lære at folde en perfekt serviet til drenge konfirmationen.
Find alle videoer i indlægget og find din yndlings servietfoldning
foldning af servietter til bryllup og fest
5 måder at folde servietter på til bryllup og fest:
I den første video har vi brugt stofservietter til at vise, hvordan man kan folde servietter på fem forskellige måder evt. til bryllup og andre fester.
Dé servietter vi har brugt, er lavet i hør i en flot og rustik brunlig nuance, og passer derfor rigtig fint til de fleste blomster og planter, som man ville bruge til en festlig borddækning. Især brudeslør og eucalyptus vil passe godt sammen med den lidt rustikke hørserviet. Servietten kan selvfølgelig også købes i en anden farve, hvis det passer bedre til jeres fest.
Vi synes at hørservietten giver et fint, blødt og afslappet udtryk til borddækningen.
Servietterne, vi har brugt, kan købes hos Søstrene Grene, og ellers findes der mange andre lignende servietter rundt omkring på forskellige webshops. Servietterne kan fx købes brugt, der er mange der sælger dem efter deres store fest, og der er en del penge at spare, hvis du kan finde dem brugt. Især hvis du skal bruge rigtig mange til en stor fest. Til dit eget middagsbord til de lidt mindre anledninger er det rigtig fedt at have hørservietterne i skuffen, så de lige er klar til at finde frem og finde den foldning, du synes passer til anledningen.
De fem videoer, vil lære dig at folde servietter til:
En rose
En klassisk og elegant foldning, der ligner en smuk rose. Denne foldning er fantastisk til bryllupper, konfirmationer og andre festlige begivenheder. Vi viser dig, hvordan du nemt kan lave denne foldning i vores video.

En sløjfe
Sløjfer er altid en populær detalje. Denne servietfoldning giver en smuk og stilfuld effekt, som kan bruges til bryllupper, fødselsdage og konfirmationer.

En bestiklomme
Bestiklommeservietter er både praktiske og dekorative. Brug denne foldning til at organisere bestikket på en stilfuld måde. Perfekt til både store fester og mindre middage.

En blomst
Blomstfoldningen er ideel til bryllup, især når du bruger servietter i matchende farver til temaet.

En rustik knude
Denne foldning giver et rustikt og afslappet udtryk. Perfekt til udendørs fester, sommerbryllupper eller en hyggelig middag.

Endvidere giver vi i videoen også vores bud på, hvordan man kan style de forskellige servietfoldninger i borddækningen, fx ved brug af menukort, bordkort og blomster. Vi har selv brugt vores menukort i genbrugspapir fra designserien Kaligrafitti samt runde bordkort, også i genbrugspapir, fra designserien Greenery Fame. Et godt tip er at tilføje en lille frisk eller tørret blomst til borddækningen sammen med servietten. Se i videoen, hvordan vi styler fem forskellige borddækninger.
foldning af servietter til barnedåb og konfirmation
5 måder at folde servietter på til barnedåb og konfirmation:
I den anden video har vi brugt helt almindelige servietter til at vise, hvordan man kan folde servietter, igen på fem forskellige måder, til fx en barnedåb, konfirmation eller middag derhjemme.
Du kan nemt finde servietterne i lige netop dén farve, der passer til dét farvetema, der er valgt for festen. Her har Søstrene Grene igen et rigtigt godt udvalg, også hvis man ikke ønsker en ensfarvet serviet men i stedet én med mønster – fx blomster. Det gode ved stofservietterne er, at de kan genbruges igen og igen. Skaf dig et passende antal og evt. i lidt forskellige farver og du er klar til at lave de mange forskellige servietfoldninger til forskellige anledninger.
De fem videoer, vil lære dig at folde servietter til:
En kjole
Med en kjolefoldning kan du tilføje et personligt og festligt touch til enhver begivenhed. Denne foldning er perfekt til Barnedåb.

En butterfly
Butterfly-servietten bringer et legende element til borddækningen og er en fantastisk idé til barnedåb og konfirmationer. Denne foldning kan gøres ekstra festlig med små dekorationer som bånd.

Et hjerte
Hjertefoldningen er en romantisk idé, der fungerer godt til både barnedåb, konfirmaiton og bryllup. Skab et smukt og kærligt udtryk med denne foldning.

En skjorte
Skjorte-servietfoldningen er perfekt til drengebarnedåb, hvor du kan tilpasse servietten til at ligne en lille skjorte. Det er en sød og kreativ idé til borddækningen.

En kjole/ vifte
Kjole/Viftefoldningen er en smuk og fin måde at folde servietterne på, som giver et elegant udtryk til en barnedåb eller konfirmation.

Servietfoldningerne i disse videoer er især gode til barnedåb i en lyserød eller lyseblå farve, som vi bruger. Hvis du vælger en anden farve kan de bruges til enhver lejlighed. Vælg fx papirservietter med julemotiv til julefrokosten eller nytårsfarver til nytårsfesten.
Vi har stylet borddækningen med lidt forskelligt pynt på bordet, der matcher i farverne. Confettipynten er fra Party In A Box, som har pynt, der passer til enhver fest.
Nedenfor ser du en video af vores nyeste tilføjelse til servietfoldning: Tuxido serviet af stofserviet. Rigtig god til drengekonfirmation.
Servietfoldning Konfirmation - DRENG
En Tuxido servietfoldning er den perfekte måde at tilføje et sofistikeret og maskulint touch til borddækningen til drengekonfirmationen. Denne elegante foldning, der ligner en klassisk smokingjakke, giver bordet et raffineret udtryk og passer perfekt til den specielle anledning.
Ved at bruge en Tuxido-servietfoldning kan du gøre borddækningen både festlig og personlig, og det giver et stilfuldt præg, som vil imponere dine gæster. Den er ideel til drengekonfirmationer, hvor du ønsker at skabe et skarpt og klassisk look med et humoristisk twist.
Se Videoen for Tuxido Servietfoldning
Vi har lavet en video, hvor vi viser, hvordan du nemt kan folde servietterne til en Tuxido, og hvordan du kan style bordet med denne foldning. Tuxido-servietten er ideel til konfirmationer, og vi anbefaler, at du bruger stofservietter for det bedste resultat – gerne i en farve, der matcher konfirmationens tema.
I videoen kan du se, hvordan vi styler servietfoldningen med små dekorationer og bordkort, så det hele passer sammen og giver en fuldendt borddækning.
Tak fordi du så med!
Vi håber, at du har fået masser af inspiration til servietfoldning og borddækning, og at du føler dig klar til at imponere dine gæster ved din næste fest.
Brug vores videoer som guide, og prøv dig frem med de forskellige foldninger. Det er ikke svært – og det vil uden tvivl gøre din fest ekstra speciel.
Hvis du har brug for lidt ekstra inspiration eller hjælp til din festplanlægning, vil jeg anbefale dig at læse vores guide til festplanlægning,
hvor du også kan downloade gratis planlægningsværktøjer.
God fornøjelse med din borddækning, og vi håber, at du får en fantastisk fest!
Festlige hilsner
/ Amanda & Celia